Som mennesker lærer vi gennem hele livet. Denne artikel handler primært om en teori for læring, som er meget anvendelig når man ønsker at lære noget nyt. Ny læring kan ofte virke overvældende og uoverskuelig, men med denne artikel bliver det nemmere at sætte pris på hele læringsprocessen.

Lad mig starte med at introducere modellen til højre. Jeg har set denne model flere gange i mit studie af NLP, bl.a. i bogen ”Grundbog i NLP”. De fire kombinationer UI, CI, CC og UC står for henholdsvis Unconscious Incompetence, Conscious Incompetence, Conscious Competence og Unconscious Competence. Disse fire begreber kan på dansk oversættes til: Ubevidst Inkompentence, Bevidst Inkompetence, Bevidst Kompetence og Ubevidst Kompetence. Disse fire stadier af læring er meget anvendelige når man ønsker at forstå de forskellige oplevelser man har af at lære nyt. De enkelte begreber fortjener derfor en grundigere definition og gennemgang hver for sig.

Ubevidst Inkompetence
Den ubevidste inkompetence kan være svær at forstå for nogen, men det er egentlig ganske simpelt. Det handler om at der er nogle ting, som du ikke ved, at du ikke ved (bemærk også at det kan forholde sig til alle delelementer af den nye læring). Det kan bedre forklares med et eksempel. Da du blev født var du ubevidst inkompetent mht. at køre bil, men du lærer ret hurtigt at det er muligt at ”køre bil”, men at du ikke har kompetencen til at gøre det. Nu er du altså ikke længere ubevidst inkompetent i forhold til det store koncept ”at køre bil”. Du er til gengæld stadig ubevidst inkompetent i forhold til de mange delelementer, der udgør det ”at køre bil”. Der er enormt mange ting at lære her i verden, og der er intet menneske der ved hvor meget de ikke ved, alle er dermed ubevidst inkompetent på mange områder. Det er værd at anerkende at der er mange ting på mange områder, som du ikke ved, at du ikke ved. Når du er klar over det, kan du fokusere på hvordan du kan blive gjort opmærksom på, hvad det er du ikke ved. Noget der kan foregå ved at læse artikler, som du f.eks. er i gang med lige nu.

Bevidst Inkompetence
Når du er bevidst inkompetent så ved du, hvad det er du ikke er i stand til at gøre. Hvis vi holder fast i eksemplet med at lære at køre bil, så bliver du ret hurtigt klar over – måske inden du begynder at tage kørekort – at du ikke kan finde ud af at skifte gear. Når du nu er bevidst inkompetent mht. at skifte gear, så kan du begynde at øve dig på det, og lære at mestre kunsten at skifte gear. Noget af det der gør det svært for nogen at lære kunsten at skifte gear, skyldes at der er tale om mange aktiviteter i et gearskift, hvor man kan være inkompetent. Du må altså både kunne mestre koblingen, gaspedalen og gearstangen simultant.

Bevidst Kompetence
Efter den bevidste inkompetence kommer den bevidste kompetence. Det er det stadie, hvor du ved hvordan du gør noget og måske skal koncentrere dig lidt for at gøre det. Det er et vigtigt punkt i læringen, for det er din grad af kompetence på dette punkt, der afgør om du er ved at indlære en dårlig vane. Her har du altså stadig chancen for at forbedre din teknik i gearskiftet, så du ikke bliver medlem af den gruppe mennesker, der ikke kan finde koblingspunktet når der startes fra en stejl opkørsel. På dette stadie ville det også være nemmere for dig at forklare en kammerat, præcis hvordan du udfører en given opgave. Du kan stadig erindre overgangen fra bevidst inkompetence til bevidst kompetence og har derfor nemmere ved at sætte dig ind i en kammerats læringssituation. Udbyttet af at lære fra dig på dette stadie, kan være særdeles stort, da spørgsmål fra din kammerat kan belyse nye områder, hvor du mangler at lære noget nyt.

Ubevidst Kompetence
De første mange år af dit liv lærte du en hel del. Du har forhåbentligt lært at tale, at gå og at opføre dig pænt overfor andre. Men du ved næppe hvordan du helt præcist har lært at tale, og hvordan du har lært ordene og deres betydning. Hvis vi kendte børns måde at lære sprog på, var det sikkert muligt at effektivisere måden hvorpå vi lærer fremmedsprog. En hypnotisørs arbejde består oftest i at aflære ubevidste kompetencer. Vaner er ubevidste kompetencer, der har et eller andet formål, som netop er ubevidst. Fobier er ligeledes ubevidste kompetencer med et formål. Når du er blevet ubevidst kompetent i at køre bil, har du ingen problemer med at skifte gear mens du orienterer dig i trafikken. Det bliver ligeledes sværere for dig at sætte dig ind i andres inkompetence. Du kender måske en person, der er rigtig god til noget, som du ville ønske han kunne lære dig. Desværre er personen så ubevidst kompetent, at han ikke er klar over hvilke delelementer der gjorde ham så god. At lære fra sig handler i høj grad om at kende de kompetenceområder der er nødvendige for at tilegne sig den nye viden, og sikre at de personer der skal lære, bliver kompetente på disse områder.

NLP i forhold til læringsmodellen
I gennemgangen af den ubevidste inkompetence gennemgik jeg kort hvordan en hypnotisør arbejder med læringsmodellen. I NLP arbejder man systematisk med modellen i begge retninger. Via T.O.T.E modellen og strategier udleder man de delelementer, der har gjort en person ubevidst kompetent til f.eks. at stave, at lære sprog, at skræmme sig selv, osv. Disse strategier benytter man dernæst til at lære andre mennesker, der er bevidst inkompetente på det givne område.

At lære at lære er en egenskab du vil glæde dig over at have resten af livet. Når du tager brede uddannelser skal du vide, at målet for disse uddannelser næppe er at tage dig helt til den ubevidste kompetence. At tage en bred uddannelse handler i højere grad om at blive bevidst inkompetent (at vide hvad du ikke ved), så du kan tilegne dig denne viden senere, eller, at blive bevidst kompetent, så du kan udføre en opgave hvis du koncentrerer dig. Værdsæt ny læring og gør dig selv den tjeneste at lære noget nyt om ting der interesserer dig, f.eks. ved at læse en ny bog hver måned.