Strategi er et man ofte bruger i krigsføring, virksomhedsledelse og spil. Ordet er synonymt med taktik og fremgangsmåde. Når man skal tilberede en ret, man ikke tidligere har prøvet at lave, vil strategien typisk være at følge en opskrift. Da denne side jo hedder underbevidst, vil jeg fokusere på de mere underbevidste strategier vi alle bruger dagligt.

I artiklen "Repræsentationssytemerne i NLP" introduceredes de 5 forskellige systemer, som vi mennesker bruger til at repræsentere virkeligheden. I sammenhæng hermed skal strategier ses. Strategier er nemlig sekvenser af interne repræsentationer og eksterne indtryk, der udformer sig i et bestemt mål. Generelt kan vi sige: Enhver adfærd har en positiv intention.

Du ville - med andre ord - ikke udøve en bestemt adfærd, hvis ikke det var fordi der var noget positivt i det. Dette er blot én af forudsætningerne i NLP, og det er en ret kontroversiel en af slagsen. Ofte stilles der spørgsmålstegn ved "Hvad er positive intention bag terrorhandlinger?" eller "Hvad er den positive intention bag overspisning?". Disse spørgsmål kan kun besvares af de personer, der udøver adfærden. Tager vi fat i "overspisning" beskrives det bl.a. i "Hypnotherapy" af Dave Elman hvordan han arbejder med en overvægtig kvinde. Her viser det sig at hun har tabt sig flere gange, men hver gang hun er blevet mere attraktiv at se på, har hun haft en uheldig oplevelse med en mand. Den positive intention bag hendes adfærd er altså at slippe for disse uheldige oplevelser. De positive intentioner skal altså ses subjektivt, hos den enkelte person. Der er tilpas mange mennesker i dag, der beskæftiger sig med at gætte andre menneskers intentioner, i stedet for at spørge hos den eneste der virkelig ved det.

Strategier er den proces, der påbegyndes ved bestemte stimuli. I NLP beskrives strategier ofte ved den såkaldte T.O.T.E model (Miller et al, 1960). Modellen er bl.a. beskrevet i "Dynamic Learning" af Robert Dilts og "Neuro-Linguistic Programming Vol 1." af Dilts, Bandler og Grinder. Som det fremgår af modellen til venstre betyder bogstaverne Test, Operate, Test, Exit. Hermed beskrives den proces vi gennemgår for at opnå et givent mål. Kongruens og inkongruens kan oversættes med overensstemmelse og uoverensstemmelse. Forestil dig du står over for en person der rækker sin højre hånd frem. I den vestlige verden vil de fleste mennesker lynhurtigt række deres egen hånd frem til et håndtryk. Du ser en hånd, du tester og finder en uoverensstemmelse (hans hånd er fremme, din er ikke) og du må derfor foretage dig en handling (operate). Du tester igen og der er overensstemmelse.

Man beskrive forskellig adfærd mere eller mindre komplekst med T.O.T.E's. f.eks. kunne man argumentere for at Operate-fasen af at give hånd, skulle opdeles i yderligere T.O.T.E's så man også hele tiden tester om armen er det rigtige sted, eller om den skal bevæges mere. Ved brug af NLP kan man dernæst tilføje hvilke repræsentationssystemer der er ansvarlige for faserne. Lad os prøve at gennemgå eksemplet med at give hånd:

Du modtager ekstern visuelt stimuli, en hånd er rakt frem mod dig: Ve
Du mærker efter hvor din egen hånd er: Ki
Du ser hvor deres hånd er: Ve
Du flytter din hånd: Ki til du mærker deres Ke

Der er nu kongruens og T.O.T.E'en forlades. Du havde sikker ikke tænkt på et simpelt håndtryk på denne måde, og om du har præcis denne strategi er tvivlsomt. I dag sker det ikke sjældent, at nogle mennesker giver et kram, i stedet for et håndtryk, hvorfor man må ændre sin T.O.T.E til at inkludere en test for, hvilken hilsen der forventes. Dette er en af de meget underbevidste adfærdsmønstre, prøv engang at række din hånd frem på en hilsende måde, på et mærkværdigt tidspunkt, og du vil næsten altid få et håndtryk.

Det er måske knap så interessant, at vide hvordan et håndtryk fungerer. Det er dog selve princippet bag disse strategier, der bliver interessant. Her kan vi endnu engang tage fat i skolernes opgave med at lære børn at stave. Hvordan staver du et givent ord? Overraskende mange tror man staver ved hjælp af lyd, men det er faktisk en utrolig dårlig stavestrategi, da vi jo har stumme bogstaver i det danske sprog. Bl.a. Robert Dilts har fundet ud af, at de virkelig effektive stavere benytter et internt billede af ordet, som de bare læser de enkelte bogstaver fra. Det er derfor uden betydning om de skal stave forfra eller bagfra.

En uddybelse af stavestrategien er en helt artikel for sig selv, som vil være at finde her på underbevidst, på et senere tidspunkt. Det er min plan at man umiddelbart skal kunne læse artiklen og derefter kunne lære sit barn at stave vha. en passende strategi. Robert B. Dilts og Todd A. Eppstein har haft succes med at lære børn at stave, selvom børnene var konstateret ordblinde!

Er der ting du synes, du ikke er god til? Måske bruger du den forkerte strategi? Hvad gør andre, der gør det bedre end dig? Det er nogle af de ting du kan overveje, og som en NLP practitioner kan hjælpe dig med at finde ud af.